Arkitektursamlingen

I arkitektursamlingen finder du blandt andet fotografier, modeller og tegninger af arkitektur, foruden forretningsarkiver og skitsebøger.

Arkitekturtegninger på et bord

Foto: Thomas Søndergaard

Fokus for arkitektursamlingen er bygningskunsten som kulturarv med dokumentation af bygningsværker og de arkitekter, der tegnede bygningerne.

Samlingens historiske forankring i Kunstakademiet betyder, at der gennem tiden fra Kunstakademiets stiftelse i 1754 og frem til vores egen tid er indgået store mængder af materiale fra undervisningen i samlingen. Det drejer sig blandt om opmålinger, øvelser i for eksempel perspektiv, opgaver udført i de forskellige klasser og på studierejser foruden adskillige afgangsprojekter.

Materialerne kan kun ses på Studiesalen i Søborg. Bestil tid inden du besøger os.

Den danske del af samlingen af arkitekturfotografier er digitaliseret og kan findes i digitale samlinger. Det gælder både den topografiske delsamling samt arkitekternes egne. 

Der er et særligt fokus på dansk arkitektur i perioden fra 1860’erne frem til 1900-tallets slutning. Biblioteket ejer en stor samling fotografier taget af landets bedste arkitekturfotografer, blandt andet Strüwing foto, Kjeld Helmer-Petersen og Jonals Co. Desuden har vi modtaget omfattende samlinger af fotografier og dias fra danske arkitekter.

Samlingens omfang er meget omfattende og rummer tusindvis af fotografier og dias. Den danske arkitekturfotografisamling er ordnet efter arkitekt og/eller topografisk med en ret høj nøjagtighed. Den udenlandske topografiske del på et lidt mindre finmasket niveau. Du skal regne med at lægge en vis arbejdsindsats, hvis du ønsker at orientere dig i disse.

En særsamling af sjældne ældre optagelser (ra-foto) fra 1850'erne og 1860'erne, fortrinsvis fra udlandet, kan studeres nærmere i form af sikkerhedskopier. Originalerne er meget lysfølsomme og tages kun frem mod begrundet ansøgning.

Arkitekturfotografier er af stor værdi som dokumentationsmateriale, men kan tillige være en selvstændig kunstart. Samlingerne indeholder fotografier i begge kategorier. Som bruger skal du regne med at skulle afklare spørgsmål om ophavsret med fotograferne og deres efterkommere, hvis du ønsker at anvende fotografierne. 

Arkitekturmodeller søges via bibliotekssystemet.

Da de fysiske modeller for størstedelen er skrøbelige og svære at håndtere, er det ikke umiddelbart muligt at se de fleste af dem. For at tilgængeliggøre dem alligevel er en stor del af dem blevet affotograferet i høj opløsning og kan findes i digitale samlinger

Der er 300 arkitekturmodeller i samlingen, fortrinsvis danske. Ældst er to modeller af C.F. Harsdorff fra sidst i 1700-tallet, hvoraf den ene er et forslag til Marmorkirken, udført af snedker Jens Brøtterup. Størstedelen af modellerne er fra anden halvdel af det 20. århundrede af arkitekter som Arne Jacobsen, Henning Larsen, Mogens Lassen, KHR, Dissing + Weitling, Knud Munk, Erik Christian Sørensen eller Karen og Ebbe Clemmensen, for blot at nævne nogle.

Arkitekturmodeller visualiserer ofte bedre end tegninger en bygning. De har tit indgået i udstillinger på danske og udenlandske museer, men kan også være fremstillet til bygherren eller som arbejdsmodel til tegnestuens eget brug.

Du finder arkitekturtegningerne i bibliotekssystemet. Du kan søge på både arkitektnavn og topografi. Tegningerne kan bestilles og ses på Studiesalen i Søborg. 

Et større antal af tegningerne er scannet og gengivet i en høj opløsningsgrad via digitale samlinger. Som hovedregel kan disse ikke bestilles til brug på læsesalen, da de netop er digitaliseret for at skåne originalerne.

Tegningerne kan ikke lånes, men du kan bestille scanninger eller affotograferinger af dem

Samlingen består af cirka 350.000 arkitekturtegninger. Vi indsamler tegninger fra danske arkitekter, tegninger til opførte bygninger, opmålinger af inden- og udenlandsk arkitektur, skoletegninger og rejseskitser.

Forretningsarkiver kan søges frem via bibliotekssystemet. Materialet skal ses på Studiesalen i Søborg.

Biblioteket har fra enkelte arkitekter modtaget større arkiver med sagsakter, breve, optegnelser og scrapbøger. Bedst repræsenteret er en række arkitekter fra 1900-tallet, såsom Ivar Bentsen, Kaare Klint, Kaj Gottlob, Kay Fisker, C. Th. Sørensen, Inger & Johannes Exner.

Arkiverne er ofte af uvurderlig betydning, når man udarbejder monografier om de pågældende arkitekter eller ønsker præcise detaljer om en enkelt bygning. Da arkiverne ikke er registreret i detaljer, må du ofte regne med at skulle afsætte en del tid til at gennemgå materialet i dem.

Du søger skitsebøgerne frem i bibliotekssystemet. Søg på arkitektnavn og emneordet ’Skitsebog’.

Et betydeligt antal skitsebøger er scannet og gengivet i høj opløsning og kan findes i digitale samlinger.

Biblioteket har en samling på cirka 300 skitsebøger med tegninger og akvareller udført af arkitekter under studierejser i ind- og udland. Hovedvægten ligger i perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Materialet viser, hvordan især unge, nyuddannede danske arkitekter dokumenterede og fik inspiration fra deres rejseindtryk i fortrinsvis Tyskland og landene nord for Middelhavet, Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien, foruden i Danmark.

Skitsebøgerne, der kun sjældent indeholder egentlige tekstafsnit, dokumenterer gennem nøjagtige aftegninger arkitekternes rejseruter og rejsemål. De viser hvilke typer bygninger, bygningsornamenter og anden bygningsudsmykning foruden monumenter og kunstværker, som havde deres særlige interesse.

Skitsebøgerne åbenbarer de enkelte arkitekters inspirationskilder, som ofte kan aflæses direkte i deres senere produktion. De oplyser også i bredere forstand om en given periodes smag, og indirekte fortæller de om rejseruter og tidlig turisme i Europa. De dokumenterer de veludviklede tegnefærdigheder, der var et resultat af undervisningen ved Kunstakademiet, og som gjorde arkitekterne i stand til at gengive det sete med stor præcision.