Bryghusgrunden

I disse år opfører Realdania et stort bygningskompleks på Bryghusgrunden ved Langebro. Byggeriet forventes færdigt i 2017 og vil til den tid huse Dansk Arkitekturcenter.

Den nye bygning er tegnet af den kendte hollandske arkitekt Rem Koolhaas/Office for Metropolitan Architecture (OMA), som også står bag eksperimenterende arkitektur som biblioteket i Seattle og har vundet en række internationale priser.

Projektet vil give Dansk Arkitekturcenter mulighed for nye og bredere formidlingsformer, større udstillinger og undervisningsforløb for skoleelever og studerende. Ud over arkitekturcentret vil stedet rumme café og restaurant, boliger, kontorer og et underjordisk parkeringsanlæg. Samtidig skabes en række nye byrum. Projektet vil derved bidrage til både udviklingen af den københavnske havnefront og forbinde byen og havnen. Som en del af havnefronten vil det komme til at ligge i forlængelse markante byggerier som Den Sorte Diamant, Skuespilhuset og Operaen.

Også tidligere i arkitekturhistorien har området ved Bryghusgrunden givet anledning til ambitiøse projekter. I 1893 var der forslag om at placere Det Kongelige Bibliotek i området, før beslutningen om dets nuværende placering blev taget. I 1941 udskrev ejendomsselskabet, der havde overtaget grunden, en idé- og skitsekonkurrence om områdets anvendelse, lang tid efter at Gamle Kongens Bryghus var ophørt som bryggeri. Her deltog en række af periodens førende danske arkitekter med meget forskellige forslag, der i stil med det aktuelle byggeri forenede flere funktioner i form af boliger, kontorer og rum til udstillinger og formidling. Danmarks Kunstbiblioteks Samling af Arkitekturtegninger rummer flere af disse konkurrencebidrag.

Idé- og skitsekonkurrencen havde en meget åben udformning. Ud over en række bygningsmæssige specifikationer hed det i konkurrencens program blot, at forslagene skulle være grunden værdig, hvile på et passende økonomisk grundlag og i øvrigt være til nytte for byen og befolkningen: ”Med hensyn til Bebyggelsens Art og Udformning stilles de konkurrerende fuldstændig frit. Det forventes, at forslagene kommer til at hvile paa et rimeligt økonomisk Grundlag, men det er Selskabets Ønske, at Bebyggelsen sker paa en Maade, der er Grundens Beliggenhed værdig, og Selskabet ser gerne, at Forslagene indeholder Planer, der kan have almen Interesse for Byen, eller Ideer, hvis Realisation kan være til Nytte for større Kredse af Befolkningen.”

Der indkom 74 forslag, som med deres forskellige udformning og indhold afspejlede selskabets åbne udspil. De fleste af forslagene havde en meget moderne udformning med højhuse med kontorer og store vinduesarealer, som på flere måder var avancerede trods tidspunktet for konkurrencen i Besættelsens andet år. Konkurrencens 1. præmie gik til et projekt af Peter Bredsdorff i samarbejde med Poul Kjærgaard om et fisketorv med tilhørende højhus for fiskeriets organisationer og med restaurant på øverste etage. 2. præmie fik Thomas Havning for et forslag til Nordens Gård, og 3. præmie fik et forslag fra Vilhelm Lauritzen, Ernst Hoff og Bennett Windinge til et kontorhus med svømmehal.

Særlig Edvard Thomsens forslag med fritidsinstitutioner, servicegarager, bolighotel og kontorer havde karakter af moderne højhus. Også Alf. Cock-Clausens forslag med ens etager med altangange og terrasse kunne være tegnet tiår senere. Kay Fiskers bidrag var et højhus med flere skitser til varierede mosaikprægede facader. En akvarel fra kanalmiljøet viste beliggenheden. Arne Jacobsen deltog med et forslag til Rigsarkiv, som i dimensioner og materialer tilpassede sig de historiske omgivelser. Ib Lunding foreslog både et Hovedsæde for dansk Initiativ i udlandet som katedralagtigt højhus med små spidse gavle og tårn samt et næsten tilsvarende Nordens Hus med bibliotek, mødesal og kontorer. Povl Baumanns projekt var en bygning med 16 etagers facade med røde mursten og sprossede vinduer i traditionel udformning. Holger Jacobsen deltog med et projekt med pagodeformet top. Frits Schlegel gjorde sin tegning til et højhus mere dynamisk med farvede baldakiner. Han forudså stedets betydning som byrum og understregede i sin projektbeskrivelse ”Værdien af Beliggenheden ud til den brede Havnepromenade”. Hans forslag indeholdt hotel, messelokaler, kontorer og boliger. I et af forslagene var indtænkt et Teknisk Folkemuseum med vægdekorationer med industrielle motiver.

Tidsskriftet Arkitekten bragte samme år en grundig omtale af de forskellige bidrag til konkurrencen. I en efterfølgende kommentar diskuterede Aage Rafn bl.a. dilemmaet mellem de mange avancerede højhusprojekter og hensynet til områdets særlige karakter: ”Kan og skal man i disse ”fremadstormende” Tider bevare den Slags Bybilleder? Har det Værdi for mere end ganske faa? Hvordan ser det moderne Menneske, den standardiserede Arkitekt, herpaa?
Det er svært at finde ud af det ved Hjælp af denne Konkurrence.”

Ingen af de indsendte og præmierede projekter blev realiseret, og i 1967 blev der udskrevet en ny konkurrence af Boligministeriet. Denne konkurrence var målrettet mod opførelsen af nye bygninger for centraladministrationen, herunder et nyt Udenrigsministerium. Den blev vundet af Ole og Edith Nørgaard med et en 5-etages blok ud mod havnen. Arealet skønnedes dog for lille, og få år senere foretrak man Udenrigsministeriets nuværende beliggenhed på Christianshavn.

I 1973 foreslog Carlsbergs daværende direktør A.W. Nielsen uafhængigt af konkurrencerne anlæggelsen af en ”Brygger Jacobsens Park”. Den gamle brygger J.C. Jacobsen havde haft tilknytning til Kongens Bryghus og kunne mindes med et rekreativt område. Ole og Edith Nørgaard tegnede en lille havn og en legeplads med soppebassin, omgivet af træer, som dog også blev på papiret.

I 1993 blev der udskrevet en konkurrence om et Musikhus, hvor Henning Larsen vandt 1. præmie.
Det er således en undtagelse i Bryghus-projekternes lange historie, at Realdanias projekt bliver realiseret.